Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/xn--portr-yua.dk/public_html/plugins/system/jabuilder/helper.php on line 265
Hvad vil vi?

Karsten er en stolt portør

At lytte til portøren kan ofte være en god idé, for portøren kender hospitalet som sin egen bukselomme og er ofte praktisk anlagt.

Karsten kunne, som så mange andre portører rundt om i landet, fortælle, at arkitekten ikke havde tænkt på, hvor meget plads en seng kræver, når den skal ind og ud af døre, elevatorer og rundt om hjørnerne på hospitalets gange. Karstens historie endte i medierne, og fejlen blev heldigvis rettet.

Mange års ansættelse og alle de mange løft, portører havde før i tiden, har givet Karsten en arbejdsskade. Han har haft 3 diskosprolapser, har sammenfald i ryggen og en stiv ryg - nu skal han uddannes til serviceassistent - hvilket smerter ham, da han er stolt af at være portør.

I det daglige arbejde i Herning får Karsten nu hjælp i 20 af de 37 ugentlige arbejdstimer af Bent. Bent er Karstens personlige hjælper og sørger for, at Karstens ryg bliver aflastet.

Læs mere om Karsten og portørarbejdet

0
0
0
s2sdefault

Region Sjælland fyrer portører

Region Sjælland er gået i gang med at fyre de portører, der ikke ønsker sig en serviceassistentuddannelse, selvom en sag om lovligheden af en sådan handling er ved at blive prøvet i det arbejdsretslige system.

I Region Sjælland har man i øvrigt masser af rengøringsfolk, der ikke har gennemgået serviceassistentuddannelsen, hvor halvandet ud af to år har fokus på rengøring og madservering, og selvom der er rigeligt med tid til at afvente en dom i Arbejdsretten, der formentlig vil blive afsagt i efteråret 2017.

Vinder regionen, er der således god tid til at eksekvere fyringerne af de genstridige portøre med varsel og det hele, inden de er tilsagt til uddannelsen.

Regionen ønsker alene at lægge pres på i forhold til det i portørernes øjne håbløse servicemedarbejderkoncept, hvor man vil blande to uforenelige størrelser - portør og rengøringsteknikere.

Læs artikel og se klip fra TV2 Lorry om fyringer af portører her

 

0
0
0
s2sdefault

Tak til kollegerne på Sjælland

Portører og hospitalsmedhjælpere på Rigshospitalet, Blegdamsvej har besluttet at genoptage arbejdet kl. 10:00 i dag, torsdag.

I den forbindelse blev følgende udtalelse vedtaget:

En stor og varm tak til vores kammerater og kolleger – portørerne i Region Sjælland – for, at I har sat jeg i spidsen mod trusler og tvang på det offentlige danske arbejdsmarked, og for at I har kæmpet så flot.

Vi har været stolte over, at vi trods alt har formået at bakke op og været solidariske med jer og stolte over at se, hvordan I med værdighed har stået sammen mod det uvæsen, jeres arbejdsgivere i Region Sjælland har sat sig i spidsen for.

Det er vores håb, at Arbejdsretten nu vil afgøre den sag, FOA har anlagt på vegne af de kolleger, Region Sjælland har udsat for trusler og forsøg på tvang i forhold til det serviceassistentprojekt, der er udtænkt ved hæve/sænkebordene på Regionsgården i Sorø, fjernt fra jeres arbejdspladser på sygehuse og hospitaler, til jeres, vores og alle andre lønmodtageres fordel.

Det er værd at bemærke, at hverken den almindelige dansker eller beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen mener, at tvang og trusler er midler, der skal tages i anvendelse for at få medarbejdere til at efteruddanne sig, og at f.eks. overlægeforeningen og yngre læger mener, at Region Sjælland er gået så langt i forhold til jer, at det er på sin plads at få prøvet sagerne i Arbejdsretten.

Vi mener nu, at det er tid til at standse den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse for vores vedkommende, så Arbejdsretten kan få tid og ro til at behandle denne helt principielle sag grundigt, og vi har derfor besluttet at genoptage arbejdet fra kl. 10:00, torsdag den 15. juni 2017.

Det er vores håb, at jeres kolleger i de andre faggrupper på jeres arbejdspladser vil tage rigtig godt i mod jer, når I vælger at genoptage arbejdet.

Jeres sag er også deres sag, og vi håber inderligt, at de andre faggrupper vil vide at værdsætte jeres indsats – det har I fortjent.

Vi følger sagen tæt fra sidelinjen og vil bruge den kommende tid til at fortsætte debatten – ikke mindst med henblik på at få styrket samarbejdet mellem portørerne i hele landet, så vi sammen kan sikre og udbygge et godt og stærkt fagligt sammenhold, at den nye portøruddannelse bliver udformet, så den er kvalitets- og fremtidssikret, og at vi får udviklet den rigtige efteruddannelse af de ”gamle” portører.

Tusind tak til alle kolleger i Region Sjælland og Region Hovedstaden – det har været en stor ære og fornøjelse at kæmpe sammen med jer for vores fællesskab.

De allerbedste hilsner og på vegne af portører og hospitalsmedhjælpere på Rigshospitalet.

0
0
0
s2sdefault

Tommy overvejer stop

Tommy, der er portør på Slagelse, fik et "tilbud", han kun kunne afslår:

“Jeg vidste, at jeg ville sige nej, hvis det blev mig. Jeg kan ikke se mig selv blive fast tilknyttet til en enkelt afdeling. Og jeg ser heller ikke for mig, at jeg serverer mad og gør rent,” siger han til Fagbladet FOA.

Samtidig vurderer Tommy, at det ville få stor indflydelse på hans løn, hvis han valgte at sige ja, så han overvejer at søge et andet job.

Læs artiklen i Fagbladet FOA her

0
0
0
s2sdefault
0
0
0
s2sdefault

Respektløs region

FOA og LO mener, at Region Sjælland og Danske regioner har brudt overenskomsten ved at pålægge portørerne i Region Sjælland, at tage en uddannelse til serviceassistent, hvis de vil beholde jobbet, og har indbragt sagen for Arbejdsretten.

Læs FOAs pressemeddelelse her

0
0
0
s2sdefault

Lægekritik af regions opførsel

FOA følger spillereglerne i den danske model, når forbundet indbringer sagen om tvungen videreuddannelse af portører i Region Sjælland for Arbejdsretten. Det fastslår Overlægeforeningen og Yngre Læger i en fælles erklæring.

Link: https://www.laeger.dk/nyh…/laeger-foa-foelger-spillereglerne

”Vi tager ikke stilling til konflikten, men konstaterer, at FOA handler ansvarligt, når forbundet beder Arbejdsretten tage stilling til Region Sjællands initiativ. Det er sådan, man løser konflikter på arbejdsmarkedet i Danmark, og det bakker vi op om,” siger Lisbeth Lintz, næstformand i Overlægeforeningen og Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger.

Portører har nedlagt arbejdet på en lang række sygehuse flere steder i landet. Det sker i protest mod, at deres kolleger i Region Sjælland er blevet pålagt at tage en serviceassistentuddannelse, så de fremover også kan varetage f.eks. rengøringsopgaver. Region Sjælland varslede i sidste uge, at 20 portører havde valget mellem enten at videreuddanne sig til serviceassistenter eller blive opsagt.

0
0
0
s2sdefault

Arbejdsret afgør sag om fyring

Begge sager - Region Sjællands og Region Hovedstadens krav om at portørerne skal ophøre med de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, og FOAs påstand om, at Region Sjælland misbruger ledelsesretten, og at regionen systematisk tømmer portøroverenskomsten blev behandlet i eftermiddag ved Arbejdsretten i København.

Den første sag er behandlet, og der er i det store hele enighed blandt parterne om, at arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig med en økonomisk bod til følge for portørerne.

Den anden sag skal hastebehandles, og det er aftalt at parterne indleder sagen den 31. August 2017, hvor sagens forløb aftales.

Det forventes, at sagen, der er helt principiel og indledes på et nyt og uprøvet område, tidligst er færdigbehandlet i oktober/november 2017.

 

0
0
0
s2sdefault

Demonstrerer for uddannelse

Flere hundrede portører gik den 13. juni 2017 i demonstration fra Rigshospitalet til Danske Regioner for at få gang i den forbedrede erhvervsuddannelse for portører, der blev aftalt mellem Danske Regioner og FOA ved overenskomstforhandlingerne i 2015.

Se indslag fra TV2 Lorry her

0
0
0
s2sdefault
Loading...
Loading...
Loading...